Sport15. november 2023

Rasmus Thelander og familien vendte hjem til Danmark: – Kronisk sygdom var blusset op

Det var private og ikke sportslige grunde, der gjorde, at Rasmus Thelander og familien drog hjem til Danmark efter bare seks måneder i Ungarn
Rasmus Thelander er i gang med sit tredje ophold i Aab. 
Rasmus Thelander er i gang med sit tredje ophold i Aab.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Mange måneder væk fra familien: – Det har gjort nas

I sommeren 2022 tog Rasmus Thelander for anden gang i karrieren skridtet fra Danmark til udlandet.

Denne gang skiftede han Aab ud med ungarske Ferencváros.

Opholdet blev dog et kort et af slagsen, for bare seks måneder senere kom den stærke forsvarsspiller hjem til Aab igen.

Nu, præcis et år senere, fortæller hans kone, Sophie Thelander, på Instagram, hvad der lå til grund for, at familien så hurtigt vendte snuden hjemad igen.

"Grunden var, at min kroniske tarmsygdom var blusset op, og at jeg havde brug for mere lægehjælp, end hvad de kunne tilbyde mig i Ungarn," skriver hun i opslaget.

"Det har været et super mærkeligt år for mig, for meningen var jo at vi skulle være 3 år i Budapest, og så stod vi pludselig i Danmark allerede efter 6 måneder, og så på grund af mig. Det var Rasmus’ fodbold som tog os derhen, men mig som fik os hjem, langtid før ventet," tilføjer hun.

Det blev kun til 7 kampe i Ferencváros, inden turen gik hjem til Nordens Paris.

Et valg, som familien er lykkelige for den dag i dag.

"Rasmus siger altid, at det var VORES beslutning, og ja det er da også rigtigt, det var det eneste rigtige at gøre, og jeg/vi er SÅ glade for, at vi traf den beslutning. Vi alle stortrives i Aalborg, og det er lige, som det skal være," slår Sophie Thelander fast.

Rasmus og Sophie Thelander har to børn sammen. Winston på syv år og Elvira på seks år.

Sponsoreret indhold