Sport29. januar 2024 (opd. 29. januar 2024)

Rashford i unåde: Risikerer millionstraf efter bytur

Manchester United-angriberen skulle angiveligt have meldt sig syg til træning morgenen efter en bytur
Rasmus Højlunds holdkammerat er ikke i kridthuset.
Rasmus Højlunds holdkammerat er ikke i kridthuset.
 Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Marcus Rashford ligner en mand, der har gjort i nælderne. Fredag morgen meldte han sig syg inden Manchester Uniteds træning, og det har nu fået ham i store problemer.

Det er naturligvis ingen forbrydelse at melde sig syg på arbejdet, men problemet er bare lige, at Marcus Rasford ifølge både The Atheltic og lokalmediet Belfast Telegraph, var blevet spottet på en natklub i Nordirland i hovedstaden Belfast aftenen inden.

Rashford meldte sig syg til træningen forud for kampen mod Newport County søndag, som han endte med ikke at blive udtaget til, hvilket fik spekulationerne i det engelske til at tage fart.

Dyr bytur

Skal man tro engelske Express, står kantspilleren nu til at få en bøde svarende til to ugers løn. Det kommer altså til at koste Rashford omkring 5,6 millioner danske kroner.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-29/20240128-182330-2-1920x1295we.jpg
"Rasford, må vi få dine to ugers løn?" En kreativ Newport County-fan havde medbragt et skilt til angriberen, der så af gode grunde ikke var til stede på stadion.
 Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix

Manchester United har altså kvitteret med den suverænt dyreste økonomiske straf, som klubber i Premier League kan give spillere i henhold til PFAs (Professional Footballers' Association, red.) regler.

Det har dog ikke været let for hverken engelske eller udenlandske medier, at få bekræftet Rasfords unoder fra klubbens manager, hollandske Erik Ten Hag:

- Han meldte sig syg, og resten tager vi internt. Det er et internt anliggende. Som jeg sagde, vi vil tage hånd om det. Jeg vil tage hånd om det, sagde han ifølge The Athletic.

Manchester United lykkes i øvrigt med at vinde kampen mod Newport, men det var ikke uden problemer. Efter at have smidt en 2-0 føring og lukket League 2-holdet ind i kampen.

Det lykkedes dog alligevel United at spille sig videre til FA Cup'ens femte runde, da først Antony og siden Rasmus Højlund scorede til 3-2 og 4-2, der blev kampens slutresultat.

Sponsoreret indhold