Sport4. april 2024

Rasende Ritter efter Vingegaards styrt: Forstår det ikke

En helt særlig detalje efter Jonas Vingegaards voldsomme styrt i Baskerlandet Rundt, har gjort tv-værten godt gal
Dennis Ritter bryder sig bestemt ikke om tv-produktionens valg.
Dennis Ritter bryder sig bestemt ikke om tv-produktionens valg.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Vingegaard i alvorligt styrt

Dennis Ritter har ikke meget tilovers for tv-produktionen på cykelløbet Baskerlandet Rundt.

TV 2-værten skriver på X, at han er dybt foraget over, at man har valgt at lægge dramatisk baggrundsmusik på et klip af det frygtelige styrt, som blandt andre danske Jonas Vingegaard var involveret i tidligere i dag.

- Undskyld mig, men hvorfor i hede hule skal slow-optagelsen af styrtet tilsættes dramatisk musik? For det første er det en kende for dramatisk i forvejen. For det andet skal det slet ikke vises. Jeg skal ikke bede om mere Baskerlandet Rundt lige foreløbig, skriver Dennis Ritter.

Kommentarsporet til tv-værtens sure opstød bliver mødt af bifald fra en masse cykelentusiaster.

Klippet af det dramatiske styrt er også blevet delt på løbsarrangørenes officielle X-side, og her er der ikke god stemning i kommentarsporet.

- Please stik hvem end der valgte at putte musik på dette klip en fyreseddel. Det er ikke underholdning!, skriver en bruger.

Fjern musikken!!, skriver en anden.

Angiveligt skulle kommentartorne på Eurosport have undskyldt for tv-produktionens noget aparte stilistiske valg.

Jonas Vingegaard befinder sig lige nu på hospitalet. Det har hans mandskab Team Visma-Lease a Bike oplyst.

Sponsoreret indhold