Sport3. januar 2024

Rasende Kimmel truer Rodgers: - Du bringer min familie i fare

TV-værten Jimmy Kimmel truer med at sagsøge Aaron Rodgers efter quarterbacken har koblet ham til Jeffrey Epstein
Aaron Rodgers vandt sine første og hidtil eneste Super Bowl i 2011 med Green Bay Packers. 
Aaron Rodgers vandt sine første og hidtil eneste Super Bowl i 2011 med Green Bay Packers.
 Foto: Rusty Jones/ASSOCIATED PRESS

Julen er netop overstået, men én ting er helt sikkert. Jimmy Kimmel og Aaron Rodgers er nok ikke på julekort i 2024 heller.

Under en optræden i sportsprogrammet "Pat McAfee Show" på ESPN tirsdag, påstod New York Jets-quarterbacken, at Kimmel var blandt dem, der var navngivet på den såkaldte "Epstein-liste".

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-03/23072008046693-1920x1228we.jpg
Ifølge Rodgers figurerer Talkshow-værten og dette års Oscar-vært, Jimmy Kimmel, på den såkaldte "Epstein-liste".
 Foto: Chris Pizzello/Invision/AP

Listen henviser til navnene på over 150 medarbejdere til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein, der skal afsløres efter en retskendelse fra en føderal dommer i december.

- Der er mange mennesker, inklusive Jimmy Kimmel, der virkelig håber, at det ikke kommer ud. Jeg vil fortælle dig, hvis de lister kommer ud, vil jeg helt sikkert poppe en slags flaske, sagde Rodgers i programmet.

Det er af gode grunde ikke faldet i god jord hos den berømte TV-vært, der har svaret prompte tilbage på beskyldningerne fra NFL-profilen:

- Kære røvhul: For god ordens skyld har jeg ikke mødt, fløjet med, besøgt eller haft nogen som helst kontakt med Epstein, og du vil heller ikke finde mit navn på nogen anden "liste", end det tydeligt falske sludder, som blødhjernede "wackos" som dig selv tilsyneladende ikke kan skelne fra virkeligheden.

- Dine hensynsløse ord bringer min familie i fare. Bliv ved med det, og vi vil diskutere fakta yderligere i retten, skriver Kimmel på X, hvor han også tagger Aaron Rodgers.

Kommentarerne fra Rodgers kommer efter Kimmel i marts 2023 hånede Rodgers for at have diskuteret Epstein-listen og UFO'er under en optræden i "Pat McAfee Show".

Kimmel spillede klippet af Rodgers i sit talk-show og foreslog, at "det kunne være på tide at gense hjernerystelsesprotokollen, Aaron." I samme ombæring omtalte han også quarterbacken som en "tinfoliehattemager."

40-årige Rodgers er i skrivende stund ved at kæmpe sig tilbage fra en skade, som har holdt ham ude det meste af sæsonen.

Sponsoreret indhold