Ramt af hjerteproblemer: Fodboldikonet Tomas Rosicky hastet til hospitalet

Tirsdag aften blev Tomas Rosicky indlagt på hospitalet.
Ingen medier havde tidligere skrevet om indlæggelsen.
Sparta Prags sportsdirektør Tomas Rosicky blev tirsdag hastet på hospitalet.
- Tomas Rosicky blev pludselig indlagt på intensivafdelingen i sidste uge tirsdag. Diagnosen var hjerteproblemer, som hverken Tomas eller klubben vil gå nærmere i detaljer med. Indlæggelsen krævede ikke operation, skriver de og fortsætter.
- Du har vores støtte, Tomas. Vi tænker på dig.
Før beskeden fra klubben var det kun de allernærmeste, som kendte til indlæggelsen.
Men nu har de delt det med offentligheden.
Heldigvis fortæller de, at fodboldikonet blev udskrevet i sidste uge – og nu modtager han behandling i sit hjem.
Den tidligere midtbanekreatør kommer nu til at holde en pause fra jobbet som sportsdirektør-
44-årige Rosicky har det bedre, og han kommenterer ligeledes på indlæggelsen i pressemeddelelsen.
- Som spiller og sportsdirektør har jeg altid været vant til at gå 100 % ind i tingene, uden at kigge til siderne, arbejde fuldt ud. Den nuværende situation har vist mig, at jeg må passe mere på mig selv. Dårlige vaner, mangel på fysisk aktivitet og vores families genetiske dispositioner for mit nuværende problem har desværre bragt mig på hospitalet, siger han og fortsætter.
- Den gode nyhed er, at jeg burde komme mig fuldstændigt, men min nuværende tilstand tillader mig ikke at udfylde den vigtige rolle som sportsdirektør for Sparta. Jeg vil fortsat holde kontakt med mine kolleger – vi har altid arbejdet som et hold. Vi har udarbejdet en plan, vi har en klar vej og strategi, og processerne er på plads. Drengene klarer det hele.
Han forbliver en del af klubben, men grundet helbredet bliver det mere i en rolle som konsulent.
Sparta Prag har hele fire danskere i klubben.
Det er Peter Vindahl, Mathias Ross, Maguns Kofod Andersen og Asger Sørensen.
Grunden til de mange danske islæt i Prag-klubben skyldes i høj grad, at flere danskere har været cheftrænere i klubben.
Først var det Brian Priske, og efterfølgende tog Lars Friis over.
Sidstnævnte blev fyret i sidste måned efter pokalfiaskoen, hvor de tabte pokalfinalen til Sigma Olomouc.