Sport16. september 2024

Ralf Schumacher erkender: Rart ikke at skjule forholdet længere

I sommer valgte Ralf Schumacher at fortælle til hele verdenen, at han er homoseksuel. Samtidig afslørede han sin nye 15 år yngre kæreste Étienne, som han er glad for endelig at vise frem
 Ralf Schumacher afslørede i sommer, at han danner par med fyren Étienne.
Ralf Schumacher afslørede i sommer, at han danner par med fyren Étienne.
 Foto: Erwin Scheriau/AFP/Ritzau Scanpix

Han tog måske fusen på mange, da han i sommer afslørede, at han er til mænd.

Siden fulgte en offentlig konflikt med ekskonen, men nu er der ved at falde ro på, og det glæder den tidligere Formel 1-stjerne sig i den grad over. Ikke mindst, at han ikke længere skal skjule sin egen identitet og partner.

Det fortæller han til det tjekkiske medie Blesk.

– Vi har det godt. Vi er glade for, at vi ikke længere skal skjule vores forhold og kan være åbne omkring det. Vi er lettede, fortæller den tidligere racerstjerne og bliver fulgt op af partneren, Étienne Bousquet-Cassange, som han har været sammen med i snart to år.

– Ralf traf beslutningen, og det både overraskede mig og gjorde mig glad. Vi vidste, at der ville komme både positive og negative reaktioner, men jeg tror, at det værste er ovre nu.

Parret er, foruden at være kærester, også forretningspartnere.

49-årige Ralf Schumacher har tidligere været gift med modellen Cora Schumacher.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-08-21/58671864259-1920x1522we.jpg
Ralf Schumacher og Cora Schumacher tilbage i 2008.
 Foto: Bernd Settnik/picture-alliance/d

De to blev skilt i 2015 efter 14 års ægteskab.

Sammen har de sønnen David Schumacher på 23 år.

Sponsoreret indhold