Sport25. marts 2024

Politiet forbereder sig til Derby: Indfører igen skærpet strafzone

Når FC København og Brøndby IF mødes på mandag bliver det igen med både skærpet strafzone og tilbageholdelse af udebanefansene
FC Københavns-fans ved seneste Derby i november. 
FC Københavns-fans ved seneste Derby i november.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Konen tog pillen fra ham: Viagra? Så dør du, skat!

Det plejer at gå hedt for sig, når FCK og Brøndby mødes i Superligaen. Både på banen og på lægterne.

På mandag mødes de to hold så i første kamp i slutspillet, og det bliver, som det har været de seneste par indbyrdes opgør, med skærpet strafzone.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

– I november så vi organiserede angreb på modstanderholdets fans, hærværk og konfrontationer med politiet. Det vil vi ikke acceptere, og vi håber og tror, at en skærpet strafzone i området – sammen med vores synlige indsats – vil kunne holde gemytterne i ro, siger ledende politiinspektør Peter Dahl.

Derudover vil udebanefansene, i dette tilfælde Brøndby-fansene, blive tvunget til at blive på stadion i en time efter kampen.

Den skærpede strafzone gælder i tidsrummet den 1. april fra kl. 8.00 til kl. 22.00. Den medfører, at straffen kan stige til det dobbelte for visse typer af kriminalitet begået i zonen – det gælder blandt andet vold, hærværk og grov forstyrrelse af den offentlige orden.

Ifølge politiet gælder den skærpede strafzone blandt andet i områder omkring Trianglen og Blegdamsvej.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-03-25/skaerpet-strafzone.jpg
Sådan ser den skærpede strafzone ud til opgøret mellem FC København og Brøndby IF på mandag.
 Foto: Københavns Politi

Opgøret spilles klokken 14.00.

Sponsoreret indhold