Sport29. marts 2023

Pione Sisto sender kryptisk besked: – Jeg kan ikke tage det seriøst

I en ny video sender Pione Sisto en kryptisk besked, mens han også forklarer, hvorfor han har været stille
Pione Sisto har ikke været en del af FC Midtjyllands Superliga-trup i 2023.
Pione Sisto har ikke været en del af FC Midtjyllands Superliga-trup i 2023.
 Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Det ville være en overdrivelse at sige, at den Pione Sisto lige nu er inde i varmen i Superliga-klubben FC Midtjylland.

Efter en turbulent tid for midtjyderne er han blevet vraget i Superliga-truppen, og nu taler han endelig om tiden på heden, samtidig med at han sender en kryptisk besked.

- For mig er det helt væk, hvis man falder i sådan en fælde, siger Pione Sisto, da han bliver spurgt ind til, hvorvidt han bliver motiveret af af den interne kritik, der har været af ham.

– Jeg kan ikke tage det der seriøst. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det, når folk kommer til mig, siger han i en ny Instagram-video om situationen, hvor han får at vide, at han ikke er bedre end de 23 spillere, der er i truppen lige nu.

– Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, for jeg kan ikke tage det seriøst, siger han og slår ud med armene.

– Det er måske derfor, at jeg ikke har været ude og sige noget, siger han, hvorefter videoen klipper over til en kryptisk besked.

"30.03.2023," står der med hentydning til, at kommer til at ske noget fra ham i morgen, torsdag.

Pione Sisto vendte tilbage til Danmark og FC Midtjylland i 2020 efter fire år i spanske Celta Vigo, hvor det også var en svingende tid.

Sponsoreret indhold