Phil Foden skal være far igen, igen
Phil Foden ligger ikke på den lade side - hverken på banen eller i privaten.
Den 23-årige superstjerne kan således snart kalde sig far til tre, og det blev fejret med manér i weekenden.
Foden og kæresten Rebecca, 22, havde inviteret til babyshower, og temaet var - trods parret endnu ikke har afsløret barnets køn - holdt i blå farver. Så mon ikke der er tale om en lillebror?
Festens gæster kunne mæske sig i masser af søde sager. Blandt andet en blå chokoladefontæne, en stor blå/hvid kage og andre blå/hvide cupcakes, donuts og bamsesmåkager.
Festen blev holdt i Stockport County Football Club. Phil og Rebecca er begge opvokset i Stockport og mødtes angiveligt til en fest i byen.
Far Phil og ældstesønnen 5-årige Ronnie var i øvrigt i matchende t-shirts med blå/hvidt-print af mærket Amiri.
Til de nysgerrige, kan undertegnede oplyse, at en sådan t-shirt kan erhverves på tøjmærkets egen hjemmeside (link fjernet) for små 5.000 danske kroner. Ja, du læste rigtigt. En bomulds t-shirt til 5000 kroner.
Men altså, man er vel ikke mangemillionær for ingenting?
Fodboldstjernen blev far for første gang som bare 18-årig, da han og Rebecca bød sønnen Ronnie velkommen i 2019. Så i 2021 annoncerede Foden, at parret skulle være forældre for anden gang.
Phil Foden har scoret 22 mål i alle turneringer for Manchester City i denne sæson.