Sport13. november 2023

Peter Schmeichel og andre legender valfarter til: Nu bliver Bobby Charlton begravet

Sir Bobby Charlton bliver mandag begravet i Manchester, og det er i den grad et event, hvor mange fodboldlegender deltager
Peter Schmeichel var mandag selvfølgelig i Manchester, da hele byen sagde farvel til Sir Bobby Charlton.
Peter Schmeichel var mandag selvfølgelig i Manchester, da hele byen sagde farvel til Sir Bobby Charlton.
 Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sådan døde Sir Bobby Charlton

Lørdag den 21. oktober meldte Manchester United ud på deres hjemmeside, at Sir Bobby Charlton i en alder af 86 år var gået bort.

Den engelske fodboldlegende blev mandag begravet i Manchester – en begravelse som der var yderst stor interesse for.

På vejen til Manchester Katedral var det også planlagt, at begravelseskortegen skulle køre forbi Old Trafford.

Her havde Manchester United inviteret fans forbi til at vise deres respekt for klubikonet.

Omkring 1000 personer var forventet at deltage i selve begravelsen ved Manchester Katedral.

Her var blandt andet danske Peter Schmeichel med, ligesom også prins William og et hav af andre fodboldlegender deltog.

Se bare galleriet herunder, hvor der er samlet et lille udpluk af de mange stjerner som deltog i dagens anledning.

Sir Bobby Charltons begravelse

Manchester United har til begravelsen interviewet Peter Schmeichel om lige netop Sir Bobby Charlton.

Her bliver han spurgt om, hvad han særligt husker ved Sir Bobby Charlton.

- Da jeg var meget ny i Manchester United, tog jeg en gruppe på 10-12 personer med rundt på Old Trafford, og jeg var meget stolt over at vise mine venner det hele.

- Jeg tog dem til Europa Loungen, og han spiste frokost med en forholdsvis stor gruppe mennesker. Jeg vinkede forsigtigt, men han rejste sig op og præsenterede sig for hver og en af mine venner.

På daværende tidspunkt mener Peter Schmeichel ikke, at han havde mødt Sir Bobby Charlton meget mere end fem eller seks gange.

Schmeichels venner som var med på rundvisningen husker stadig mødet med den engelske fodboldlegende.

- Han havde vundet Ballon d’Or, vundet VM, vundet EM, vundet det engelske mesterskab, og overlevede ”Münich-ulykken”, og han var med i opbygningen af Manchester og gav byen håb.

- Han kom over og var bare så ydmyg og så flink.

Sponsoreret indhold