Sport4. april 2023

Peter Møller efter EM-nedtur: – Vi er skuffede

Den stod mellem Schweiz og Norden, men det endte altså med, at alpelandet skal være vært for EM i kvindefodbold i 2025
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Formand for DBU ærgrer sig over, at EM i fodbold for kvinder ikke kom til Danmark i denne omgang.
 Video: Mikael Rieck

Det danske landshold i kvindefodbold har længe redet på en bølge af popularitet, og derfor havde DBU da også håbet, at man sammen med Finland, Sverige og Norge ville lande EM-værtskabet.

Men det blev til noget af en maveplasker, da Uefas eksekutivkomité tirsdag afgjorde, at det skal være Schweiz, der lægger stadions til den prestigefulde slutrunde.

Og da SE og HØR møder fodbolddirektør i DBU Peter Møller til pressemøde i Helsingør, kan han da heller ikke lægge skjul på skuffelsen:

– Vi er skuffede. Det er superærgerligt, synes jeg. Vi havde håbet på, det var os der skulle have slutrunden sammen med de andre nordiske lande. Det havde været fantastisk for kvindefodbold i Danmark. Vi ved selv, når vi i Danmark arrangerer store sportsbegivenheder, om det så er håndbold eller fodbold, så samler vi nationen. Så det havde vi set frem til.

Den tidligere fodboldspiller ærgrer sig over, at Danmarks landsholdskvinder ikke får mulighed for at fylde Parken med god stemning fra danske roligans, men måske er der alligevel udsigt for, at Svava og co. betræder grønsværen i nationalstadiet:

– Det er også noget, spillerne drømmer om at komme ind i Parken og spille. Det er alle fodboldspilleres drøm, slår Møller fast og understreger, at DBU bestemt ikke er færdige med at fremme kvindefodbold i Danmark.

Se hele interviewet med Peter Møller øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold