Sport9. november 2023

Peter Grønborg undskylder: Kaldte spiller for tyk på direkte tv

Tv-værten måtte onsdag aften skride til tasterne og beklage, at han kaldte fodboldspilleren Ronaldo for tyk
Peter Grønborg undskylder nu for Ronaldo-kommentaren. 
Peter Grønborg undskylder nu for Ronaldo-kommentaren.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: I stor sorg: Tv-stjernen Luana Andrade død kun 29 år gammel

Portugisiske Cristiano Ronaldo eller brasilianske Ronaldo Nazario. Hvordan sikrer man lige, at folk ved, hvilken Ronaldo man snakker om?

Det er i hvert fald ikke en god idé at kalde den ene for tyk.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-09/design-uden-navn-2023-11-09t110453.136.png
Cristiano Ronaldo og Ronaldo Nazario.
 Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau & Fernando Moreno/AP/Ritzau Scanpix

Det måtte Viaplay-værten Peter Grønborg erkende efter at være komme til at bruge netop det ord, da han skulle karakterisere den tidligere brasilianske verdensstjerne under onsdagens Champions League-dækning.

- Den tykke Ronaldo. Den lidt småbuttede Ronaldo, lad os kalde ham det, sagde han.

En kommentar, der ikke gik uberørt hen på mediet X.

"Sagde Peter Grønborg lige det der på live TV…… skam dig," skriver en.

Og der gik da heller ikke lang tid, før Peter Grønborg selv skred til tasterne med en undskyldning.

"Det vat helt forkert af mig. Beklager mange gange - ikke mindst over for den ‘rigtige’ Ronaldo," skriver han.

Brasilianske Ronaldo Nazario havde en stor karriere på banen, hvor han blandt andet spillede for klubber som Real Madrid, Barcelona og Inter Milan.

Han blev verdensmester med Brasilien i både 1994 og 2002, og så vandt han Ballon d'or to gange.

Hans navnebror fra Portugal kan ikke kalde sig for dobbelt verdensmester, men han kan til gengæld bryste sig af at have vundet Ballon d'or hele fem gange.

Sponsoreret indhold