Annonce
Sport3 timer siden

Patrick Beverley anholdt for overfald

Den tidligere NBA-stjernes advokat har nu reageret på anholdelsen
Patrick Beverley har blandt andet spillet for Philadelphia 76ers.
Patrick Beverley har blandt andet spillet for Philadelphia 76ers.
 Foto: Tim Nwachukwu/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

Den tidligere NBA-spiller og nu profileret podcaster Patrick Beverley er blevet anholdt og smidt bag tremmer.

Det skriver TMZ.

Ifølge mediet er han anholdt og anklaget for "overfald på et familiemedlem/husstandsmedlem med hindring af åndedræt eller blodcirkulation".

Hvad der helt præcist er sket, vides endnu ikke, men det amerikanske medie har talt med den tidligere NBA-stjernes advokat, der siger følgende:

- Patrick Beverley har ingen straffeattest. Han holder meget af sin lillesøster – en ung dame, en mindreårig. Da han uventet fandt hende alene hjemme med en 18-årig mand midt om natten, var han forståeligt nok bekymret for sin søster, som enhver bror ville være.

- Vi mener dog ikke, at det skete på den måde, det er blevet beskrevet, og vi ser frem til muligheden for at tage det op i retten.

Patrick Beverley blev smidt bag tremmer med en kaution på 40.000 dollars - svarende til små 250.000 danske kroner.

En kaution, han selv har betalt.

Han forventes derfor at være ude i løbet af dagen lørdag.

Annonce

Sponsoreret indhold