Sport17. september 2023

Over 50.000 har købt billet: Publikumsrekord står for fald til EM i herrehåndbold

Et rekordstort publikum på 50.000 tilskuere vil være på plads, når EM begynder 10. januar, meddeler EHF.
Et rekordstort publikum på 50.000 tilskuere vil være på plads, når EM begynder 10. januar, meddeler EHF.
Et rekordstort publikum på 50.000 tilskuere vil være på plads, når EM begynder 10. januar, meddeler EHF.
 Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix

Der vil formentlig være et rekordstort håndboldpublikum tilstede, når EM i herrehåndbold skydes i gang i Tyskland til januar.

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) oplyser på sin hjemmeside, at mere end 50.000 tilskuere har sikret sig plads til åbningsaftenen 10. januar, hvor der er to kampe på programmet.

Først står Frankrig overfor Nordmakedonien, mens de tyske værter indleder EM mod Schweiz.

De to kampe spilles på det lokale fodboldstadion i Düsseldorf, der til lejligheden er bygget om, så der kan spilles håndbold.

EHF fortæller, at der aldrig tidligere i håndboldhistorien har været samlet over 50.000 tilskuere til en kamp.

Den nuværende publikumsrekord til en håndboldkamp blev sat i september 2014, hvor 44.137 tilskuere så Rhein-Neckar Löwen spille mod HSV Hamburg i Frankfurt.

Indtil da dannede Parken i København ramme om den hidtil største kamp i håndboldhistorien målt på antallet af tilskuere.

I 2011 var 36.651 tilskuere således på plads, da AG København mødte Bjerringbro-Silkeborg Håndbold i DM-finalen.

Sponsoreret indhold