Sport28. december 2023

Otteårig-skaksensation tæver stormestrer

Roman Shogdzhiev har taget skakverdenen med storm og slået to kendte stormestre ved VM i hurtigskak i Usbekistan
Bag det uskyldige ydre gemmer der sig et kæmpe talent.
Bag det uskyldige ydre gemmer der sig et kæmpe talent.
 Foto: Roman Shogdzhiev via Instagram

Russiske Roman Shogdzhiev er kun otte år gammel.

Men ved verdensmesterskabet i hurtigskak, der bliver afviklet i disse dage, har den otteårige skakspiller slået to tidligere stormestre.

Onsdag var det den 26-årige nordmand Johan-Sebastian Christiansen, der led et nederlag til den purunge Shogdshiev. Christiansen er ellers Norges tredjebedste skakspiller.

Det har selvsagt vakt opsigt i skakverdenen og i Norge, forklarer ekspert:

- Det er den mest ekstreme otteårige, jeg har set. Jeg kan ikke huske, at en otteårig slog en stormester før. Men de bliver kun yngre og yngre disse genier, fortæller NRK’s skak-ekspert Atle Grønn norske til VG.

Norske Johan-Sebastian Christiansen, var noget overrasket over nederlaget, men hylder samtidig sin unge banemand, skriver NRK.

- Jeg skulle aldrig i mit liv have tabt. Men selvfølgelig lykkedes det mig at ødelægge det i tidspresset. Uanset hvad spillede han på et enormt højt niveau og på en voksen måde, udtaler nordmanden.

Roman Shogdshiev vandt for to måneder siden U8-verdensmesterskabet, hvor han vandt 11 ud af 11 kampe.

Drengens mor fortalte efter kampen mod Christiansen til NRK, at sønnen drømmer stort:

- Han kan godt lide skak, og han vil spille mod Magnus. At blive verdensmester og slå Magnus Carlsen, fortæller hun om sønnikes store fremtidsdrømme.

Sponsoreret indhold