Sport19. september 2022

Opsigtsvækkende farve en del af de nye landsholdstrøjer til VM

Herrelandsholdets tredjetrøje til VM bliver sort
Landsholdets hjemmebanetrøje til VM bliver rød – her repræsenteret af Robert Skov, Simon Kjær og Christian Nørgaard.
Landsholdets hjemmebanetrøje til VM bliver rød – her repræsenteret af Robert Skov, Simon Kjær og Christian Nørgaard.
 Foto: hummel

Mandag har DBU i samarbejde med hummel præsenteret de tre trøjer, som det danske herrelandshold skal spille i til vinterens fodbold-VM i Qatar.

De tre trøjer er røde og hvide, hvilket vil være henholdsvis hjemmebane- og udebanetrøje, og så er tredjetrøjen som noget helt ny sort.

På ærmerne er der nogle karakteristiske striber, der skal markere 30-året for, da Danmark vandt EM i 1992 i Sverige.

Samme striber var nemlig også på herrelandsholdets trøjer til slutrunden for 30 år siden.

– Selv om trøjen er et remake af '92-trøjen og markerer 30-året for EM-triumfen, ønsker vi ikke kun en nostalgisk hyldest af de gamle legender. Vi skal til VM med et af de stærkeste landshold i nyere tid, og derfor er trøjen også et symbol på, at det er nu, vi skal skabe fremtidens legender.

Striberne på ærmerne på de nye landsholdstrøjer bliver de samme som dem i 1992.
Striberne på ærmerne på de nye landsholdstrøjer bliver de samme som dem i 1992.
 Foto: Palle Hedemann/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

– Om 20-30 år vil det forhåbentlig være de nuværende landsholdsspillere, som vi husker tilbage på med samme legendestatus, som vi gør med ’92-holdet i dag, siger hummel CEO, Allan Vad Nielsen i en pressemeddelelse til DBU.

Allerede på torsdag vil herrelandsholdet bære den sorte tredjetrøje, når de skal spille mod Kroatien på udebane i Nations League. Hjemmebanetrøjen vil komme i aktion til kampen mod Frankrig på søndag i Parken.

Som noget helt nyt bliver tredjetrøjen sort - den som Thomas Delaney står i. Hjemmebanetrøjen, som Robert Skov har på, er rød. Udebanetrøjen er som vanligt hvid - portrætteret af Daniel Wass.

Sponsoreret indhold