Sport24. maj 2024 (opd. 5. september 2024)

Olivier Giroud stopper på landsholdet efter EM: Her er det slut

Dette års EM bliver sidste gang, den franske angriber Olivier Giroud tørner ud for sit landshold.
18 December 2022, Qatar, Lusail: Soccer: World Cup, Argentina – France, final round, final, Lusail Stadium, France's Olivier Giroud walks past the World Cup trophy during the award ceremony. Photo by: Tom Weller/picture-alliance/dpa/AP Images
Olivier Giroud stopper på landsholdet efter EM-slutrunden.
 Foto: Tom Weller/picture-alliance/dpa/

Sommerens EM-slutrunde i Tyskland bliver den sidste i den franske landsholdstrøje for målslugeren Olivier Giroud.

Angriberen fortæller i et interview med den franske sportsavis L'Equipe, at han lægger landsholdsstøvlerne på hylden efter slutrunden.

– Jeg kommer naturligvis til at savne det meget, men jeg har samtidig vurderet, at min landsholdstid er ovre. Jeg er nødt til at give plads til, at de unge spillere kan træde frem i rækkerne, siger Giroud til L'Equipe ifølge nyhedsbureauet Reuters.

France's forward Olivier Giroud kisses his wife Jennifer after the Qatar 2022 World Cup football semi-final match between France and Morocco at the Al-Bayt Stadium in Al Khor, north of Doha on December 14, 2022. (Photo by FRANCK FIFE / AFP)
Ved den seneste slutrunde vandt Giroud VM-guld, og det var hustruen Jennifer Giroud selvfølgelig med til at fejre!
 Foto: Ritzau Scanpix

Tidligere i maj bekræftede Giroud, at han forlader italienske AC Milan efter denne sæson.

Han oplyste, at han vil fortsætte karrieren i den bedste nordamerikanske fodboldrække, Major League Soccer (MLS), hvor Los Angeles FC har sikret sig skarpretteren. Her spiller i forvejen den franske keeper Hugo Lloris.

37-årige Giroud har indtil videre optrådt 131 gange "Les Bleus" og var en del af truppen, der blev verdensmester i 2018.

Ved VM-slutrunden i 2022 stødte Giroud Thierry Henry af tronen som den mest scorende landsholdsspiller på landsholdet.

57 mål er det indtil videre blevet til for Giroud. Henry nåede 51 scoringer i sin tid for Frankrig. 25-årige Kylian Mbappé kommer dog blæsende bagfra på tredjepladsen. Den unge stjerne har indtil videre 46 landsholdsmål.

– Der kommer til at være mange følelser, og jeg har mange minder fra landsholdstiden. Men det må jeg lægge på hylden. Følelserne må ikke tage overhånd. Der er stadig et EM, der skal vindes, siger Giroud.

Frankrig er ved sommerens EM i Tyskland kommet i gruppe med Østrig, Holland og Polen.

Sponsoreret indhold