OL-stjernen Laura Kenny jubler: Er blevet mor til tre

Seks OL-medaljer, heraf fem af guld, syv verdensmesterskaber og det dobbelte antal EM-guld.
Britiske Laura Kennys medaljehøst taler for sig selv, og sammen med dressurrytter Charlotte Dujardin er hun da også Storbritanniens mest succesfulde kvindelige OL-atlet.
Hun stoppede cykelkarrieren sidste år, men det betød ikke, at hun er stoppet med at vade i succes. Denne gang er det dog på hjemmefronten, at hun kan juble.
Stjernen er nemlig blevet mor til et tredje barn. Det fortæller hun på Instagram.
"Tre er det magiske tal," skriver hun til et billede af sine tre børn.
Barnet har fået navnen Lilian Joyce Kenny, som er en blanding af navnene på Laura Kenny og husbonden Jason Kennys bedstemødre.
"Vores smukke lille familie er komplet," slår hun fast.
Vejen derhen har dog ikke altid været lige let. I 2021 fik hun en abort, og fem måneder senere fik hun en graviditet udenfor livmoderen.
- Alt var et chok - jeg gik fra at have så meget kontrol over min krop til at være helt ude af kontrol, fortalte hun dengang til Radio 4's Today-program, skriver Daily Mail.