OL-danskeren Nikolai Terteryan truet med pistol i USA: "Vi har pistoler på kontoret"

Hvad der skulle have været en helt normal boksesparring mellem danske Nikolai Terteryan og amerikanske Fernando Vargars Jr. udviklede sig tirsdag i sidste uge til et hektisk drama.
For den 24-årige dansker og hans træner endte nemlig i et voldsomt skænderi, hvor der i sidste ende blev talt om pistoler fra amerikanernes side.
Sådan skriver Ekstra Bladet, der har talt med Nikolai Terteryan.
Terteryan og Vargas Jr. havde aftalt at sparre 10 runder, men efter fire måtte danskeren sige stop på grund af problemer med en visdomstand, der gjorde for ondt.
Og det var modstanderen slet ikke tilfreds med.
De blev smidt ud med beskeden: "Get the fuck out of here".
- Og så begyndte de at sige ting som: "Vi har pistoler på kontoret". Det er så langt fra klasse at nævne våben. I sidste ende er vi mænd - hvis vi skal tage den, så lad os tage den med vores hænder, fortæller Nikolai Terteryan til Ekstra Bladet.
Nikolai Terteryan, der er bosat i USA med sin tvillingebror Sebastian, mener, at det er mangel på klasse fra Fernando Vargas Jr. og hans team, og at de har skudt sig selv i foden ved at smide dem ud af træningscenteret.
- De har skudt sig selv i foden. Du (Nicolai Terteryan, red.) er højrefodsbokser og high-level. Det hænger ikke på træerne herovre, de har lige mistet en vigtig sparringspartner, fortæller træneren efter episoden.
Nikolai Terteryan vil gerne møde Fernando Vargas JR. igen, men der skal en ordenlig pose penge på bordet, og åistolerne skal pakkes væk.
Hele sparringsvideoen mellem de to boksere ligger på Instagram, og ifølge danskeren skal man ikke være bokseekspert for at se, hvem der er den bedste.