Sport25. maj 2023

OBs nye angriber Mohamed Buya Turay gik glip af sit eget bryllup

Mohamed Buya Turay deltog ikke ved sit eget bryllup
Mohamed Buya Turay er ny mand i OB. Men da han blev ægtemand, var han ikke selv til brylluppet. 
Mohamed Buya Turay er ny mand i OB. Men da han blev ægtemand, var han ikke selv til brylluppet.
 Foto: Odense Boldklub

Ved bryllupper fejrer man kærligheden mellem to mennesker.

Ofte kræver bryllupsfester derfor, at ægteparret begge er til stede.

Men sådan var det ikke, da der blev afholdt bryllup for OBs nyerhvervelse Mohamed Buya Turay.

For selv om det kan lyde noget så spøjst, deltog han ikke ved sit eget bryllup, der blev afholdt i juli sidste år. Det skriver svenske Sportsbladet.

Brylluppet fandt sted i Sierra Leone. Men Turay var samtidig i Malmø for at forhandle en ny fodboldkontrakt.

Men brylluppet skulle holdes alligevel. Uden ham.

Derfor måtte de benytte sig af en særdeles speciel plan B.

– Vi tog billederne på forhånd. Så det så ud som om, jeg var der. Men det var jeg ikke. Min bror fik lov til at repræsentere mig ved selve brylluppet, siger Mohamed Buya Turay til Sportsbladet.

Og man må da give angriberen, at det på billederne i den grad ser ud til, at han var der til sit eget bryllup.

Bryllupsfesten var den 21. juli. Men dagen efter blev han præsenteret som ny spiller i Malmø FF.

Derfor har han formentlig siddet i kontraktforhandlinger, mens konen og resten af gæsterne har fejret kærligheden mellem de to.

Nu har han igen forhandlet en kontrakt på plads.

Og det er med den danske klub OB, som onsdag kunne offentliggøre Turay som ny man hos striberne.

Sponsoreret indhold