Sport25. januar 2024

Nyforlovet Dina Thorslund: - Jeg var fuldstændig uforberedt

2024 startede uforglemmeligt for den danske boksedronning, der står over for sit livs kamp
Dina Thorslund gæster det nyeste afsnit af SE og HØRs podcast 'Af Banen'.
Dina Thorslund gæster det nyeste afsnit af SE og HØRs podcast 'Af Banen'.
 Foto: Jesper Sunesen

Dina Thorlund er i fuld gang med forberedelserne til den hidtil største kamp i karrieren. Den 24. februar skal hun forsvare sine VM-titler mod tyrkiske Seren Cetin, i et regulært boksebrag i Royal Arena.

Men hverdagsmagi er lige så vigtigt for 30-årige Dina Thorslund, som at præstere i bokseringen.

Forleden kunne SE og HØR berette, at Dina Thorslunds kæreste havde været på frierfødder hjemme i køkkenet i Holstebro. I Denne uges afsnit af SE og HØRs sportspodcast Af Banen, sætter hun flere ord på frieriet:

- Det var lidt sjovt. Joakim er ærke vestjyde - og ikke romantisk anlagt. Men hans følelser er reelle, og når han kigger på mig, så ved jeg, hvad der er på spil, forklarer hun.

Den kommende brudgom gik på knæ i køkkenet i sit arbejdstøj, og frieriet kom helt bag på Thorslund:

- Jeg var fuldstændig uforberedt på det. Jeg havde det sådan, hvad er det, du prøver at sige? Det skulle lige gå op for mig, da han tager den fine hvide boks frem og går ned på knæ. Han leder sådan efter ordende; "Vil du gifte mig med dig, nej, vil du gifte dig med mig", det var rigtig sødt, griner en glad Dina Thorslund og tilføjer:

- Jeg sagde selvfølgelig ja!

Forlovelse samme dag

Parret var faktisk på vej ud af døren sent fredag eftermiddag, da kæresten Joakim gik på knæ. Dina skulle til at hoppe i noget pænt tøj, da hun samme aften var nomineret til prisen som "Årets idrætsnavn" ved den årlige Sportgalla i Holstebro.

Et par timer senere, kunne hun så kalde sig både forlovet og prisvinder. Anerkendelsen betyder meget for Dina, som understreger vigtigheden af, ikke at tage noget for givet:

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-25/20151212-185251-l-1920x1278we.jpg
Dina Thorslund blev fredag hyldet for sine imponerende præstationer i ringen.
 Foto: Scanpix Denmark

- Det betyder mega meget. Jeg er altid mega stolt af at få de her skulderklap, som det jo i den grad er. At få sit navn på en mindepokal, det er jeg mega glad for og stolt over, siger hun og uddyber:

- Man skal huske at være taknemmelig og ikke tage det for givet. Jeg synes ikke det er "bare", jeg synes, det er stort.

Sponsoreret indhold