Sport10. november 2023

Ny rettighedsaftale eksploderer for kvindefodbold i USA

Den bedste amerikanske kvindeliga har lavet en ny rettighedsaftale, der har en værdi på 240 millioner dollar.
USAs bedste kvindeliga kan se frem til en meget bedre TV-aftale fremadrettet.
USAs bedste kvindeliga kan se frem til en meget bedre TV-aftale fremadrettet.
 Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix

Den nye rettighedsaftale for den bedste kvindelige fodboldliga i USA, NWSL, er over 40 gange mere værd end den forrige.

Det skriver Financial Times.

I den nye aftale betales der 240 millioner dollar over fire år. Den tidligere aftale var på 4,5 millioner og gjaldt i tre år fra 2020 til 2023.

Rettighederne bliver delt mellem Amazon Prime Video, CBS, ABC og Disneys sportsbroadcaster, der er ESPN.

Samtidig vokser antallet af kampe, der vil blive vist også.

I den tidligere aftale blev der vist 30 kampe om året, men i den nye kan fodboldfans se frem til at få vist 118 kampe årligt.

Det var kun CBS, der havde rettighederne i den seneste aftale.

NWSL har eksisteret siden 2012 og tæller 12 hold. En række af de største kvindelige fodboldspillere som blandt andre Alex Morgan, Sophia Smith og Megan Rapinoe spiller i ligaen.

Sponsoreret indhold