SportI går (opd. I går)

Nu forklarer TV 2: Derfor gjorde vi det ikke

Der blev ikke spurgt ind til Trine-interviewet i 'AftenTour'. Nu forklarer TV2 hvorfor
Der blev ikke spurgt ind til Trine Marie Vingegaard Hansens interview med Politiken i 'AtenTour'.
Der blev ikke spurgt ind til Trine Marie Vingegaard Hansens interview med Politiken i 'AtenTour'.
 Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard nægter at tale om Trine-interviewet

Da Jonas Vingegaard onsdag aften gæstede ’AftenTour’ på TV 2, blev der ikke spurgt ind til det meget omtalte interview, som hustruen Trine Marie Vingegaard Hansen har givet til Politiken, hvor hun kritiserer sin mands arbejdsgiver Visma | Lease a bike.

Det blev deklareret cirka halvvejs inde i interviewet med Jonas Vingegaard onsdag aften.

- Du vil gerne koncentrere dig om resten af Tour de France, og det har vi respekteret, og derfor snakker vi heller ikke om interviewet, din kone har givet, skal vi måske lige sige til seerne, lød ordene fra Stine Bjerre Mortensen, der er vært på ’AftenTour’ på TV 2, da Jonas Vingegaard sad i det udendørs studie.

Nu forklarer TV 2 til Ekstra Bladet, hvorfor de ikke valgte at spørge ind til interviewet.

- Vi har fået lov til at spørge ham en masse til den opsigtsvækkende artikel. Vi har lavet tv-indslag, artikler på nettet, diskuteret det i transmissionen, spurgt ham og hans hold, eksperter og alle mulige andre.

- Vi har fået lov til at spørge ham om det emne, og han har svaret det, han ville. Det er jeg godt tilfreds med, fortæller chefredaktør ved TV 2 Sport, John Jäger, til Ekstra Bladet.

Stine Bjerre Mortensen er sammen med den tidligere cykelrytter Lars Bak vært på 'AftenTour'.
Stine Bjerre Mortensen er sammen med den tidligere cykelrytter Lars Bak vært på 'AftenTour'.
 Foto: Kent Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Han tilføjer, at det gav god mening at deklarere det i forlængelse af, at Jonas Vingegaard nævnte sin kone.

John Jäger kender ikke detaljerne og fortæller, at Jonas Vingegaard har svaret det, han har ønsket at svare i sagen.

At Jonas Vingegaard ikke ville udtale sig i sagen, fik det hollandske medie NOS at føle, da de tidligere spurgte ham ind til interviewet med Trine.

- I har begrænset med tid til at lave jeres interviews, og I spilder jeres tid på noget, der ikke er vigtigt.

- Jeg er ligeglad. I har et begrænset antal spørgsmål, og I bruger dem på det her i stedet for løbet, tordnede den danske Tour de France-stjerne

Sponsoreret indhold