Nu er det officielt: Kasper Hjulmand bliver træner i Bayer Leverkusen

Kasper Hjulmand er tilbage.
Den tidligere danske landstræner skal være cheftræner i den tyske storklub Bayer Leverkusen.
Det oplyser klubben på deres X-profil.
"Velkommen til Leverkusen, Kasper Hjulmand," skriver de i opslaget, hvor de præsentere deres nye danske træner.
Kasper Hjulmand overtager jobbet fra den hollandske træner Erik ten Hag, der havde trænerjobbet i Bundesliga-klubben i kun tre kampe.
Dermed overtager han også en synkende skude, som han skal forsøge at holde ovenvande i den nuværende sæson. Klubben har tabt en kamp og spillet en uafgjort i den indeværende sæson.
Leverkusen fortæller i et ander opslag på X, at Kasper Hjulmand for nu har fået en toårig aftale, der løber frem til 2027.
Skiftet til Leverkusen betyder også et gensyn med de danske fans i Parken - men denne gang bliver det ikke med de danske fans i ryggen.
18. september spiller Leverkusen nemlig mod FC København i Parken i Champions League.
Han får dog lidt dansk støtte i sin nye klub. For danskeren Keld Bordinggaard er nemlig "Head of coaching" i klubben.
Kasper Hjulmand for sin trænerdebut fredag, hvor de tager imod Eintracht Frankfurt, hvor danske Oscar Højlund er på kontrakt.