
Nu bekræfter Jonas Vingegaard: - Vi gør det for Fridas skyld
LÆS OGSÅ: Forældre fortæller om Vingegaards flytteplaner
Der er mange drømme i en dansk, dobbelt tourvinders liv. For eksempel at vinde for 3. gang næste år.
Men vigtigst af alt er familien. Derfor bekræfter Jonas Vingegaard nu også de massive rygter, der i længere tid har gået om, at han og familien snart vender snuden sydpå.
Og beslutningen handler mest af alt om netop familien, selvom bjergene også trækker.
- Jamen, vi overvejer (at flytte til, red.) Schweiz.
- Vi havde da helt klart foretrukket at blive hjemme i Danmark
Jonas Vingegaard
- Vi overvejer det egentligt på grund af, at Frida ikke trives i at rejse så meget, siger Jonas Vingegaard til SE og HØR.
- Vi skal have en fast base til hende.

- Vi havde da helt klart foretrukket at blive hjemme i Danmark, lyder det videre fra tourvinderen, der understreger, at beslutningen ikke er træffet 100 procent endnu.
Der er nemlig ikke fundet et hus, som familien kan bo og trives i.
Jonas Vingegaards nærmeste familie er parat til at følge ham, fortæller de til SE og HØR. Læs mere om deres reaktion på flytteplanerne her.