Nora Mørk og Jerry Tollbring jubler: Er blevet forældre

Hun har af lykkelige omstændigheder været på væk fra håndboldbanen de seneste måneder.
I oktober afslørede den norske stjerne, at hun var gravid, og nu er der dejlig nyt.
Hun og kæresten, den svenske håndboldspiller Jerry Tollbring, kan nemlig kalde sig forældre til en lille pige.
Det afslører parret i et fælles opslag på Instagram.
- Tyra Mørk Tollbring 07.05.25, skriver de.
Opslaget har selvfølgelig kastet tonsvis af lykønskninger af sig.
Både Claus Møller Jakobsen, Hans Lindberg, Rikke Iversen og Kathrine Heindahl har været inde og ønske parret tillykke med den lille nye.
Nora Mørk spiller til daglig i danske Team Esbjerg. En klub, hun har kontrakt med frem til sommern 2026.
Jerry Tollbring spillede i GOG fra 2021 til 2023.
Nu er han holdkammerater med Mathias Gidsel og Lasse Andersson i Füchse Berlin.
I oktober blev han dog alvorligt knæskadet og er først nu gået i gang med genoptræningen.
Så er der til gengæld masser af tid til familien.