Nora Mørk må undvære sin datter: - Det bliver svært

LÆS OGSÅ: Midt i babylykke: Nora Mørk ramt af sorg
Hun er langt fra den eneste på det norske kvindelandshold, der allerede har stiftet familie. Stine Skogrand, Veronica Kristiansen og Katrine Lunde har også børn, ligesom at profiler som Solberg-tvillingerne også har gjort sig på landsholdet, efter de har født.
For Nora Mørks vedkommende gælder der den lille særhed, at hun har sin bare seks måneder gamle datter Tyra med under det igangværende VM.
Men familiehyggen slutter snart. Datteren rejser nemlig hjem tirsdag, imens mor rejser videre til Dortmund, hvor det norske hold skal spille hovedrunde. Det skriver VG.
- Det bliver formentlig ret svært. Jeg håber, jeg kommer godt ind i "håndboldboblen", men det er da klart, at det ikke er noget, jeg glæder mig rigtig meget til, lyder det fra Team Esbjerg-spilleren.
Nora Mørk fik i foråret datteren med den svenske håndboldspiller Jerry Tollbring, der spiller i Ribe-Esbjerg.
De to må dog undvære hinanden i hvert fald noget af december, imens førstnævnte spiller VM.
En turnering, 34-årige Mørk har vundet to gange så.
Så har hun så også vundet EM hele fem gange og OL en enkelt gang.