Nikolaj Jacobsen ser anderledes tilgang: - Der stoler jeg stadig mest på mig selv

LÆS OGSÅ: Nikolaj Jacobsen i ærligt interview: Fik et wakeupcall

Der kunne godt drikkes en øl eller to efter kamp og træning.

Styrketræning var måske heller ikke lige så strømlinet som nu, og mentaltræning var en by i Rusland.

Der er med andre ord sket en del med professionel håndbold, fra da Nikolaj Jacobsen i 1990 startede som seniorspiller og til nu.

Hovedpersonen selv kan da også godt mærke, hvordan sporten har udviklet sig eksponentielt.

Også på trænerfronten, hvor ledelsesstilen anno 2026 står i skarp kontrast til den, han selv er opfostret med - ikke mindst under sin tid i Tyskland.

Det fortæller han til SE og HØR.

- Jeg kommer fra en generation, hvor det var kæft, trit og retning. Lasse Svan, Mikkel Hansen og Henrik Møllgaards generation var sådan lidt halvt om halvt, imens den nye generation er en, der bliver taget mere med på råd, og hvor der bliver spurgt mere ind til deres mening.

- Der var sgu ikke nogen, der spurgte mig om min mening, da jeg spillede håndbold. Derfor er man også nødt til at gå til de her mennesker på en anden måde, end det jeg selv blev ”udsat” for.

Noka Serdarusic (hans træner i THW Kiel, red.) gik ikke lige over og spurgte dig, hvad du tænkte om tingene?

- Nej, der var fik man mere bare stukket en lap i hånden, og så blev der ikke stillet spørgsmålstegn ved det.

Mere overskud nu

Nikolaj Jacobsen startede selv sin trænergerning tilbage i 2004 som spillende assistenttræner i Viborg HK.

Senere røg han forbi BSV (Nu BSH, red.), Aalborg Håndbold og Rhein-Neckar Löwen, inden han altså nu snart går ind i sit 10. år som landstræner.

På de lidt over tyve år med træneransvar er der sket meget med både sporten og Nikolaj Jacobsen selv.

Men har han ændret trænerstil?

- Nej, det synes jeg ikke, jeg har. Jeg er stadig den her varme, kærlige, sjove og til tider omfavnende træner, men der er måske kommet mere bund i det, end der har været tidligere.

- Fordi jeg har mere overskud nu, føles det måske mere oprigtigt end tidligere, men det har altid været de ting, jeg gerne ville stå for. Jeg vil gerne både kunne være ham den hårde, der presser spillerne, og så den træner der kan give et kram, når der er brug for det.

De skal ikke spørge!

Noget har dog ændret sig i Nikolaj Jacobsens måde at lede sit hold på.

Ikke nødvendigvis når det kommer til det på banen, men i tiden sammen rundt om selve spillet, er der sket lidt.

Det indrømmer han trods alt gerne.

- Jeg inddrager nok spillere mere nu. Ikke nødvendigvis så meget i det spillemæssige, der stoler jeg stadig mest på mig selv, men i alt det udenom får spillerne i højere grad lov til at komme med inputs.

- Jeg lægger en plan, og så snakker jeg for eksempel med Saugstrup (Magnus, red.) om det. Så kan han vende det med spillerne og komme tilbage, hvis der er noget, de synes er helt skævt. Så ved de godt, at de ikke skal komme tilbage og spørge, om de kan få flere fridage, for det får de ikke, griner han.

Nikolaj Jacobsen har snart stået i spidsen for håndboldlandsholdet i ni år.

Det er indtil videre blevet til fem guldmedaljer og otte slutrundemedaljer i alt.