Nicolai Jørgensen sælger luksusbolig

Hvis du har lyst til at bo på en fredelig plet midt i København, så er det nu, du skal slå til.
Fodboldspilleren Nicolai Jørgensen, 32, og hans kone Theresa, 30, har nemlig sat deres lejlighed til salg.

Boligen er på 201 kvadratmeter og har privat tagterrasse. Den ligger i den mondæne og fredede bygning Salomons Palæ, hvor også grevinde Alexandra bor (link fjernet).
Lejligheden er perfekt for en udlandsdansker, for der er ingen bopælspligt.
Prisen?
19.950.000 kr. koster boligen, som man når ved at trykke på den øverste knap i elevatoren. Der er stort køkken/alrum, en stue, soveværelse, kontor, badeværelse, gæstetoilet og selvfølgelig diamanten: den private tagterrasse, som vender mod nordvest.
Nicolai og Theresa Jørgensen betalte 11 millioner kroner for lejligheden i 2018, så de står til en boliggevinst på ni millioner kroner, hvis der sælges til udbudsprisen.
Parret bor nu i Hellerup, efter de sidste år betalte 21 millioner kroner for en rødstensvilla på 250 kvadratmeter.
Se beskrivelse og billeder fra Nicolai Jørgensens lejlighed her.