Sport12. februar 2024

Nicklas Bendtners mor mindes særlig afsked: - Jeg græd og græd

den tidligere landsholdsangriber var bare 16 år, da han skiftede København ud med London. Et skifte, der ikke var nemt for mor, Joan Bendtner
Mor Joan og Nicklas poserede sammen til premieren på "Bendtner" forleden i Dagmar Bio.
Mor Joan og Nicklas poserede sammen til premieren på "Bendtner" forleden i Dagmar Bio.
 Foto: Martin Høien

Den lange angriber, der senere blev til "Lord", var blot en stor knægt, da talentet i 2004 bragte ham til en af engelsk fodbolds fornemmeste adresser.

Og det var ikke et hvilket som helst udenlandsskifte for den håbefulde teenager.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-12/20060725-202924-5-1920x2693we.jpg
Nicklas Bendtner var anset som et lysende talent i international fodbold i midten af 00'erne.
 Foto: Robert Zolles/Scanpix Danmark

Her skulle han være en del af idolet Arsene Wenger og Arsenals trup. At spille under den karismatiske franskmand, var en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse for danskeren.

Græd og græd

Men ikke alle var lige begejstrede for unge Bendtners skifte.

I den nye dokumentar, om den tidligere fodboldspiller, mindes Nicklas Bendtners mor den svære tid, da sønikke fløj fra reden:

- Der var ikke nogle bekymringer som sådan, men der var et savn. Den dag, han tog afsted, måtte vi ikke følge ham derover.

- Vi måtte ud og gå en tur i Kongelunden (Amager, red.), og jeg græd og græd og græd. Det var fandeme hårdt. Han var kun 16,5 år, men jeg ville heller ikke stå tilbage fra hans drøm, fortæller Joan Bendter i Viaplay-dokumentaren "Bendtner", der netop har fået premiere på streamingplatformen.

Thomas Bendtner, Nicklas Bendtners far, medvirker ikke i dokumentaren. De to har faktisk ikke talt sammen i mere end 10 år. Det kan du læse mere om her.

Sponsoreret indhold