Nicklas Bendtner deler Sus Wilkins bryst-svipser: Tager video ned med det samme

LÆS OGSÅ: Sus Wilkins og Nicklas Bendtner skal giftes i udlandet
Nicklas Bendtner og Sus Wilkins er vel noget nær kendispar nummer ét herhjemme i Danmark.
Fans og beundrere i tusindevis følger med på de to turtelduers sociale medier, når de deler alt fra ferier, træninger og helt almindelige hverdagsting.
Sidstnævnte delte Bendtner så et glimrende eksempel på tirsdag, da han smed en story på Instagram, hvor parret var i gang med at kyle tøj i vaskemaskinen.
Hvad Bendtner (formentlig) havde misset, var, at man i spejlet bag vaskemaskinen kunne se en topløs Sus Wilkins.
Hans forlovedes bryster blev altså delt med hans over 400 tusinde følgere.
Den Instagram-story nåede dog kun at være oppe i noget nær sekunder, inden Bendtner havde pillet den ned igen.

SE og HØR nåede at se videoen, og forsøgte kort tid efter at få en kommentar fra Bendtner - dog uden held.
Nu har Bendtner så reageret på bryst-svipseren.
Det har han i en ny story på Instagram.
- Lidt refleksionsbryst har sgu aldrig gjort noget. Tak for at gøre mig opmærksom dog.
- Nu lærer jeg jo så bare aldrig vaskemaskinen at kende, skriver han med en grinende emoji.
Sus Wilkins lader da også til at tage hele "upseren" ganske pænt.
Der er i hvert fald både smil og øl på den nye story.