Nicki Pedersen "utro med polsk stripper": Kæresten springer over

LÆS OGSÅ: Nicki Pedersen afslører utroskab i ny selvbiografi
Da SE og HØR mødte Nicki Pedersen i efteråret 2023, var han i fuld gang med at færdiggøre selvbiografien "Knallertkongen", og her lovede han, at der ikke ville blive holdt igen med de mange vilde historier.
Torsdag udkom bogen så, og der gik ikke lang tid, før diverse danske medier bragte historien om, at Nicki Pedersen var sin ekspartner Anne Mette utro med en polsk stripper.
Det er dog ikke noget, der overrasker Nicki Pedersen selv, der godt havde forberedt sig på, at nogle af historierne i bogen kunne skabe medieinteresse.
– Jeg kunne godt se, da jeg landede i lufthavnen i dag, at medier allerede skrev om ting, jeg lavede for over ti år siden, blandt andet utroskab. Det er jo en del af min historie og har været med til at gøre mig til den, jeg er i dag, fortæller han til SE og HØR.
I dag er speedwaystjernen sammen med kæresten Natascha Öhlin, og hun kunne ligesom partneren stå op til de saftige overskrifter.
Ikke behagelig læsning for en kæreste, der dog godt kendte til sin partners tidligere eskapader.
– Jeg læste godt overskrifterne ”Utro med polsk stripper”. De har sikkert fået mange klik, men jeg går ikke selv ind og læser dem. Jeg kan godt bare grine lidt af overskrifterne, siger hun og tilføjer:
– Jeg havde forberedt mig inden, jeg gik i gang, og jeg vidste godt, at der ville være nogle ting, jeg ikke nødvendigvis havde lyst til at læse om. Andre kvinder blandt andet.

Nicki Pedersen og Natascha Öhlin har begge børn fra tidligere forhold.
Nicki Pedersen har børnene Mikkeline og Mikkel.
Natascha Öhlin har datteren Liva.