Sport15. juli 2023

Nicki Pedersen mindes hård tid: Sov på en bænk i lufthavnen

Speedwaystjernen har tjent godt på en lang og flot karriere, men sådan har det ikke altid været 
Speedwaystjernen har tjent godt på en lang og flot karriere, men sådan har det ikke altid været.
Speedwaystjernen har tjent godt på en lang og flot karriere, men sådan har det ikke altid været.
 Foto: Martin Høien

Han har vundet VM-titler nok til, at der skal bruges mere end én hånd til at tælle dem, og han har brugt mere end 20 år i den absolutte verdenstop i sin sport.

Alligevel er der en oplevelse, der altid vil rejse sig over de andre, når Nicki Pedersen kigger tilbage på den imponerende karriere.

Det fortæller han i SE og HØR-podcasten "Af Banen".

– Der er ingen tvivl om, at min første VM-titel i 2003 oppe i Hammer var en fantastisk oplevelse. Den står soleklart for mig endnu.

Den lange karriere har dog kastet meget mere af sig en bare sølvtøj. Den har nemlig også givet store oplevelse som at bo og leve en del af i udlandet.

– Jeg har boet i England i over 15 år. Begge mine børn er født i England, og min datter nåede at snakke flydende engelsk. Hun kom hjem fra skolen med accent, det var helt fantastisk. Så det har også været en fantastisk oplevelse, fortæller den danske speedwaystjerne.

Med de mange sejre, de store kontrakter og sponsoraftalerne har den lange og flotte karriere skabt et stærkt økonomisk fundament for den nu 46-årige speedwaystjerne.

Men sådan har det ikke altid været. Inden karrieren for alvor tog fart, var situationen en helt anden for den mangedobbelte verdensmester.

– Jeg sov i lufthavnene de første år af min karriere, for jeg havde ikke råd til et hotelværelse. Så kan jeg huske, at ti år senere, når jeg lå på Hilton, så tænkte jeg tilbage på den tid. Så jeg værdsætter hver dag. Tidligere lå jeg på en bænk uden en dyne.

– Selvfølgelig er succeser fantastiske, men det er lige så meget, når man står i lort til halsen og får rejst sig igen, at man får følelsen af sejr, forklarer han i podcasten.

LÆS OGSÅ: Nicki Pedersen fortæller om "Team Pedersen": Sådan har børnene taget det

Nicki Pedersen er tilbage på speedwayraceren efter et yderst grimt styrt sidste år, der resulterede i både en brækket hofte og en brækket bækkenben.

Han fortæller i podcasten, at han i en periode efter styrtet indtog over 25 morfinpiller om dagen.

Lyt til hele podcasten her:

Sponsoreret indhold