NFL-stjernen Shaquil Barrett mistede toårig datter: Nu reagerer konen

En tragedie ramte NFL-verdenen i sidste uge, da det kom frem, at NFL-stjernen Shaquil Barrett havde mistet sin toårige datter i en drukneulykke.
Datteren, Arrayah, døde forrige søndag blot få dage efter hendes toårs fødselsdag.
Hun faldt i poolen om morgenen lokal tid, hvorefter hun blevet transporteret til hospitalet. Her blev hun dog erklæret død kort efter ankomst.
Siden har mange i NFL-familien kondoleret og sendt hilsner afsted til deres ven og kollega.
Også hans klub, Tampa Bay Buccaneers, udgav en officielt udtalelse efter tragedien.
– Den tragiske nyhed er hjerteskærende for hele Buccaneers-familien, lød det i udtalelsen.
Nu har familien så givet lyd fra sig for første gang siden ulykken.
Det er Shaquil Barretts kone, Jordana Barret, der på Instagram fortæller om den forfærdelige hændelse.
'Tak for alle jeres beskeder, blomster, tanker og bønner. Vores verden bliver aldrig den samme igen,' indleder hun opslaget, der er vedhæftet et billede af datteren, Arrayah.
'Arrayah var min øjesten, og mit hjerte vil for altid være med hende. Jeg elsker dig så meget, skat. Jeg er så ked af det,' tilføjer hun.
Politiet er forsat i gang med at undersøge sagen, men der er endnu ikke blevet meldt ud, hvad der førte til ulykken.
'Jeg kan ikke vente med at se dit dejlige smil igen og bare kramme dig', skriver Jordanna Barrett.
Parret har yderligere tre børn på henholdsvis 8, 9 og 11 år.
Nu kan se hele Jordana Barretts opslag herunder: