Sport8. november 2023

Neymars nyfødte datter og ekskæreste i uhyggelig oplevelse: Forbrydere ville kidnappe dem

En flok forbrydere har brudt ind i Neymars ekskærestes hjem, hvor de ville kidnappe fodboldspillerens nyfødte datter
Neymar var ikke til stede, da forbrydere forsøgte at kidnappe hans ekskæreste og nyfødte datter.
Neymar var ikke til stede, da forbrydere forsøgte at kidnappe hans ekskæreste og nyfødte datter.
 Foto: Nelson Almeida/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Midt i utroskabsskandale: Nu afslører Neymar kønnet

En forfærdelig episode har udspillet sig for Neymar.

I fodboldspillerens hjemland, Brasilien, har bevæbnede mænd tirsdag trængt sig ind i hans ekskæreste og moderen til hans nyfødte datters, Bruna Biancardi, hjem.

Ifølge myndighederne havde forbryderne til hensigt at kidnappe Neymars ekskæreste og deres fælles barn, Mavie, der er knap en måned gammel.

Det skriver Marca.

I hjemmet var Bruna Biancardis forældre, som blev bundet fast af forbryderne.

Herefter stjal de dyre tasker, ure og smykker, som de slap afsted med.

Heldigvis for Bruna Biancardi og Mavie var de ikke på adressen.

En af forbryderne er allerede arresteret, og politiet fortæller, at denne person boede i samme boligkompleks, som forældrene.

Ingen er kommet til skade under indbruddet.

Neymar var ikke selv til stede under indbruddet, men deler i en story på sin Instagram-profil, at han er glad for, at alle er uskadte.

Fodboldspilleren og Bruna Biancardi er ikke længere sammen, efter det kom frem, at Neymar havde været hende utro tilbage i juni.

Sponsoreret indhold