Nervepirrende semifinale: Danmark taber til Norge i VM-semifinalen

Det blev en kamp af de helt vilde, da Danmark fredag aften mødte Norge i VM-seminalen.
I de allersidste sekunder af den originale spilletid lykkedes det de danske kvinder at udligne til 23-23, og derfor skulle semifinalen altså afgøres i forlænget spilletid.
Den endte desværre med et nederlag til de danske kvinder på 28-29 efter dramatiske sekunder til det allersidste.
Her lykkedes det norske Henny Reistad at sende en bold i nettet fra distancen, hvilket altså sikrede Norge en plads i søndagens VM-finale.
Se billederne: Danmark møder Norge i VM-semifinalen
Danmark gik ellers til pausen med en 14-9-føring efter en første halvleg, hvor den danske målvogter Althea Reinhardt totaldominerede kampen. Desuden var de danske kvinder foran i over 57 minutter.
Danmark mistede dog forspringet i anden halvleg, hvor de norske kvinder for alvor bragede igennem.
Danmark kan dog stadig høste medaljer ved dette VM. Søndag skal de således kæmpe om bronze. Kampen fløjtes i gang klokken 15.55.