Sport7. februar 2023

Nej til landsholdsfruerne: DBU erkender bommert

Det danske landsholds spillerkoner fik ikke en invitation til VM. Det burde de have fået, lyder det nu
Det danske landshold måtte klare den uden deres bedre halvdele under VM i Qatar.
Det danske landshold måtte klare den uden deres bedre halvdele under VM i Qatar.
 Foto: KCS Presse / MEGA

Drømmene var store. Men allerede efter gruppespillet var det forbi.

VM i Qatar blev aldrig den store oplevelse for danske seere.

I hvert fald ikke hvis man håbede på dansk succes.

Nu bliver der fra DBUs side kigget tilbage på slutrunden, og her fortryder man en manglende invitation. Det skriver BT.

Der er ellers tradition for, at landsholdets koner og kærester bliver inviteret med til slutrunder.

Men det var ikke tilfældet ved VM i Qatar.

– Ved tidligere slutrunder har spillernes koner og kæreste rejst sammen med bestyrelsen, men de ture har vi som sagt aflyst ved denne slutrunde, fortalte DBUs kommunikationschef, Jakob Høyer dengang til Ekstra Bladet.

Nu har piben fået en anden lyd, og DBU fortryder, at de landsholdsfruerne ikke kom med.

Forbundet erkender nu blankt, at det var en fejl, at de ikke fik invitationen.

– Det kan lyde ret banalt, men det er faktisk ret vigtigt, at man kan få lov at se sin familie. At man kan få lov at dele sin måske største fodboldoplevelse nogensinde med dem, som man er rigtig tæt på, siger Peter Møller til BT.

Men det fik de danske spillere altså ikke lov til.

I hvert fald ikke med hjælp fra DBU.

Forbundet arrangerede nemlig intet for spillerkonerne under VM i Qatar.

Men det var dog stadig muligt for spillernes bedre halvdel at finde til ørkenstaten på egen hånd.

Det var der også nogle, der gjorde. Heriblandt Martin Braithwaites kone Anne-Laure, som tog alle ungerne med til Qatar.

Men langt størstedelen af spillerne måtte altså nøjes med at se deres kære via FaceTime.

Sponsoreret indhold