SportI går

Naz Reid ramt af tragedie: Søsteren skudt og dræbt af kæresten

NBA-stjernen har i weekenden mistet sin søster på den mest brutale måde
Naz Reid har i weekenden mistet sin søster, der blev skudt og dræbt af kæresten. 
Naz Reid har i weekenden mistet sin søster, der blev skudt og dræbt af kæresten.
 Foto: Abbie Parr/AP/Ritzau Scanpix

Minnesota Timberwolves-stjernen Naz Reid blev i weekenden ramt af en forfærdelig tragedie.

Hans søster, Toraya Reid, blev skudt og dræbt.

Det bekræfter basketballstjernen selv i en række stories på Instagram, ligesom en række amerikanske medier, heriblandt Sports Illustrated, skriver det.

Hun blev 28 år.

Ifølge både Reid selv og det amerikanske medie skulle søsteren være blevet slået ihjel af sin kæreste, Shaquille Green.

- Hendes navn var Toraya Reid. Hun blev dræbt af sin kæreste. Hun har et navn, lyder det blandt andet fra NBA-profilen.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-08/Naz-Reid.JPG
Naz Reid har efter den tragiske død delt følgende billede af ham og søsteren (tv.).
 Foto: Instagram @hollywood.naz

Ifølge Sports Illustrated blev hun skudt i en lejlighed i New Jersey lørdag morgen.

Hun var død, da politiet dukkede op.

Kæresten forsøgte at flygte, men er efterfølgende blevet anholdt og sigtet for drabet.

28-årige Naz Reid blev sidste år kåret til "Årets 6. mand" i NBA.

Han kan ind i ligaen i 2019 som undraftet og har spillet hele karrieren i Minnesota Timberwolves.

Sponsoreret indhold