Sport28. februar 2024

Nær ven i tårer over Kristoffer Olsson-situationen:- Jeg beder til gud

Muamer Tankovic, en god ven af FCM-profilen, er dybt berørt over kammeratens situation
Kristoffer Olsson og Muamer Tankovic sammen i svensk landsholdstøj. 
Kristoffer Olsson og Muamer Tankovic sammen i svensk landsholdstøj.
 Foto: Janerik Henriksson/TT/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: I stor sorg: 19-årigt talent fundet død

Den har ramt ikke bare den danske Superliga, men store dele af den internationale fodboldscene.

Tirsdag kom det frem, at FC Midtjylland-profilen Kristoffer Olsson ligger i respirator på hospitalet efter at være besvimet i hjemmet i sidste uge. Han er blevet ramt af en hjernesygdom, melder klubben, der ikke vil sætte yderligere ord på spillerens tilstand.

Efterfølgende har klubber, trænere og spillere på tværs af hold, ligaer og lande reageret på den tragiske situation.

En af dem af Olssons barndomsven Muamer Tankovic, der er hårdt ramt af nyheden.

– Jeg beder til gud, at han holder hånden over "Koffe" (Olssons kælenavn, red.), og at han sørger for, at Kristoffer vågner igen og er endnu mere rask end før, siger han til Aftonbladet, der fortæller, at barndomsvennen indledningsvis bryder helt sammen, inden interviewet kan fortsætte.

Kristoffer Olson og Muamer Tankovic er vokset op i samme by og har blandt andet spillet sammen fra ungdomsårene i Norrköping.

De har senere også spillet sammen på diverse svenske landshold.

Tankovic fortæller videre, at han har forsøgt at få fat på Olssons far – dog uden held.

Olsson og Tankovic tog begge to fra Norrköping til engelsk fodbold i teeanageårene. Olsson til Arsenal og Tankovic til Fulham.

Sidstnævnte spiller nu i cypriotisk fodbold.

Sponsoreret indhold