Nægtede at tage den på: Nu elsker alle Tourens prikkede trøje
Rytterne rystede vantro på hovedet, da de så arrangørernes nyeste påfund før Tour de France-starten i 1975.
I 42 år havde de bedste klatrere kæmpet om den ærefulde titel som løbets bedste bjergrytter. Nu mente løbsledelsen, det var på tide at give konkurrencen sin egen trøje.
Man havde allerede den gule førertrøje, der blev introduceret i 1919, og den grønne pointtrøje, som kom til i 1953. Begge enkle, elegante og prestigefyldte.
Helt anderledes end den polkaprikkede rædsel, som den førende i bjergkonkurrencen fremover skulle nedværdige sig til at trække over sine spinkle skuldre.
- Tror I virkelig, at jeg vil bære den klovnetrøje? spurgte den belgiske klatrer Lucien Van Impe, inden han proklamerede, at han nægtede at køre efter bjergpoint.
To dage senere overtog Van Impe alligevel trøjen fra Joop Zoetemelk. Den var tilsyneladende ikke så slem alligevel, for han beholdt den hele vejen til løbets afslutning i Paris.
I år fylder den prikkede bjergtrøje 50 år, og den er for længst blevet en institution og et af cykelsportens mest kendte varemærker.
Da Bjarne Riis i 1993 som den første dansker erobrede den iøjnefaldende trikot, spurgte en grinende Jesper Skibby, om Riis havde fået mæslinger.
I dag er der ikke længere nogen, der griner af det, der blev kaldt klovnetrøjen, og det er ikke kun blandt bjergryttere, at den er blevet et eftertragtet bytte.
Det var den også for Michael Mørkøv, da han på 1. etape i sin Tour de France-debut i 2012 erobrede bjergtrøjen og derefter fastholdt den i seks dage.
Mørkøv var mest kendt som succesfuld banerytter med flere verdensmesterskaber på cv'et. Men dagene i den prikkede trøje gav ham en opmærksomhed, han aldrig tidligere havde været i nærheden af.
- Det var storslået, og jeg blev bemærket i Danmark på et mere folkeligt plan. Dengang producerede vi danske ryttere ingen sejre, så det var stort, at jeg kørte i den trøje, husker Michael Mørkøv.
Opskriften var at gå med i et udbrud og vinde tre ud af fire bjergspurter på de små kategori 4-stigninger på ruten.
- På et tidspunkt havde jeg stor succes med at ramme udbruddene, og da vi ikke havde en kaptajn på holdet det år, var et mål for mig at komme ud og tage den trøje.
- Tour de France er på så stor en skala, at det er stort for de fleste cykelryttere at have en af trøjerne bare en enkelt dag, forklarer Michael Mørkøv.
Hvorfor trøjen kom til at se ud, som den gør, er der i dag forskellige opfattelser af.
En af teorierne går på, at trøjesponsoren, den franske chokoladevirksomhed Chocolat Poulain, ville promovere en ny chokoladebar, der var indpakket i rødprikket cellofan.
Andre mener at vide, at idéen kom fra Tour de Frances daværende løbsdirektør, Felix Levitan.
Han var som ung fan af en fransk banerytter, Henri Lemoine, der trampede rundt i velodromerne iført en hvid trøje med røde prikker med inspiration fra jockeyerne i britiske hestevæddeløb.
Uanset trøjens ophav kan man konstatere, at den prestige og opmærksomhed, den giver, for længst har overdøvet kritikken og latterliggørelsen.
Michael Rasmussen oplevede to stjernestunder i sin karriere, da han blev hyldet på Champs-Élysées for sejrene i bjergkonkurrencen i 2005 og 2006.
Og mange danskere husker Magnus Corts syv dage lange triumftog iført bjergtrøjen, da Touren startede i Danmark i 2022.
- Det er en slags højdepunkt, men et anderledes et, for rent sportsligt er det jo ikke så stor en præstation. Men for min karriere har det været ret unikt og med til at skabe meget mere omtale af mig, end nogle af mine sejre har gjort.
- Det er også det, Tour de France kan. Det, der ville være en lille ting i andre løb, bliver meget stort her, siger Magnus Cort.
Mængden af fans i prikkede trøjer langs Tour de France-ruten viser, at de nye generationer har taget trøjens særprægede design til sig.
Om det så er en flot cykeltrøje i klassisk forstand, er der delte meninger om.
- Nu er jeg jo vokset op med den og er vant til den. Den er jo speciel, men jeg kan ikke sige, at jeg synes, den er pæn, siger Magnus Cort med et grin.