Sport3. september 2024

Morteza Mehrzad i problemer under PL: Må sove på gulvet

Verdens næsthøjeste mand kæmper lidt med sengene i PL-byen. De er simpelthen for små
Morteza Mehrzad kæmper lidt med sengene i PL-byen. 
Morteza Mehrzad kæmper lidt med sengene i PL-byen.
 Foto: Jens Büttner/DPA/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Afslører: Sådan var første date med ægtemanden

Kan du huske OL-sengene? Altså dem der skabte røre for at være lavet på en bund af pap og ikke var så gode at sove i?

De samme senge bruges nu også under de Paralympiske Lege, og her ikke det ikke kun papbunden, der er et problem – i hvert fald ikke for iranske Morteza Mehrzad.

Det skriver Olympics.com.

Volleyballspilleren er med sine 246 centimeter verden næsthøjeste mand, og sengen i PL-byen er derfor alt for lille.

Derfor er iraneren tvunget til at sove på gulvet.

– I Tokyo fik han en speciallavet seng, men sådan er det desværre ikke her, så han må sove på gulvet, fortæller hans landstræner Hadi Rezaeigarkani.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-02/20240830-154049-4-1920x1072we.jpg
Morteza Mehrzad er markant højere end holdkammeraterne.
 Foto: Jens Büttner/DPA/Ritzau Scanpix

– Det er ligegyldigt for ham, om han skal sove på gulvet eller ikke får noget at spise. Uanset hvad, så har han en mesters mentalitet.

Mehrzad lider af den sjældne sygdom akromegali, der gør, at man producerer usædvanligt meget væksthormon.

Da han var 15, fik han et alvorligt brud på sit bækken.

Det betød, at hans ene ben pludseligt var 15 centimeter længere end det andet.

Det har dog ikke holdt iraneren for sportslig succes.

Han har nemlig allerede vundet guld ved PL to gange før.

I Paris forsøger han sig så med et hattrick – dog uden seng.

Sponsoreret indhold