MMA-kæmperen Ben Askrens familie kommenterer rygterne: Han er ikke død
LÆS OGSÅ: James Maddison og kæresten Kennedy Alexa venter tvillinger - IGEN!
Den tidligere MMA-kæmper Ben Askren blev tidligere på måneden indlagt på hospitalet med svær lungebetændelse.
40-årige Ben Askrens helbredssituation har været kritisk, og hans kone Amy skrev på sociale medier, at han var ukontaktbar.
Men siden hans indlæggelse har der floleret rygterne om, at Ben Askren var afgået ved døden, skriver svenske Aftonbladet.
Og rygterne tog for alvor fart, da den brasilianske MMA-atlet Caio Borralho med over en halv million følgere skrev følgende på Instagram:
Hvil i fred, Ben Askren.
Ben Askrens familie har efterfølgende været nødsaget til at kommentere på rygterne om hans død.
- Han (Ben Askren, red.) kæmper stadig for at overleve. Men alle rygterne om, at han er død, er falske, skriver familien i en erklæring ifølge Aftonbladet.
Caio Borralho har efterfølgende undskyldt for den misinformation, han har delt på de sociale medier.
- Jeg lavede en fejl. Jeg så et sort-hvidt billede af Ben og troede, han var død. Jeg håbede, jeg tog fejl.
- Jeg vil gerne undskylde til hans familie, skriver han blandt andet i en erklæring ifølge det svenske medie.
Ben Askren har været mester i både Bellator og ONE Championship.