SportI går
Mistænker blodprop: Michael Matthews dropper Tour de France
Et ubehageligt fund betyder, at Michael Matthews ikke bliver en del af det felt, der stiller til start ved Tour de France
Af Emil Hansen

Michael Matthews skal ikke til Tour de France.
Foto: Thomas Samson/AFP/Ritzau ScanpixHans tilstand er stabil.
Men for en sikkerheds skyld skal cykelrytter Michael Matthews holde sig i ro, og derfor skal han ikke køre årets Tour de France.
Det oplyser hans hold, Team Jayco AlUla, fredag.
Helt konkret er årsagen, at der er fundet tegn på en blodprop på Matthews' lunger.
Fundet blev gjort på en højdetræningslejr, og derfor er alt fysisk aktivitet nu indstillet for australieren, mens han undersøges nærmere.
Michael Matthews har vundet fire af sine i alt 34 sejre i Tour de France.
Senest i 2022.
Australieren er en af de store profiler på holdet, men de må altså klare sig uden ham i årets tour, der køres fra 5. til 17. juli.