Millwall i sorg efter tragisk ulykke: Ejer John Berylson er gået bort

En af de historisk største klubber i England i er sorg.
Tirsdag døde ejer og formand i Millwall, John Berylson, i hvad klubben selv beskriver som en tragisk ulykke.
Han blev 70 år.
Det bekræfter klubben i en pressemeddelelse.
'John, der blev 70 år i sidste måned, har mistet livet i en tragisk ulykke tirsdag morgen. Vores tanker er med alle i klubben, hans kone, Amy, hans tre børn, Jennifer, James og Elizabeth og resten af Berylson-familien,' skriver de.
Dødsårsagen fremgår ikke i pressemeddelelsen.
'John pludselige og tragiske død vil utvivlsomt påvirke alle, der var heldige nok til at have kendt ham. Han var virkelig en god man, hengiven til sin familie og en person med bemærkelsesværdig generøsitet, varme og godhed,' tilføjer de.
John Berylson har været en del af Millwall siden 2006.
Klubben afholder en mindehøjtidelighed på deres stadion senere i dag, hvor det vil være muligt for fans at dukke op og minde klubbens ejer. Her vil familien også være til stede.
Millwall spiller i den næstbedste engelske fodboldrække.