Sport14. februar 2023

Mikaela Fabricius-Bjerre er død

Den finske OL-rytter Mikaela Fabricius-Bjerre er gået bort efter længere tids sygdom
Mikaela Fabricius-Bjerre er gået bort efter længere tids kamp mod kræftsygdom. 
Mikaela Fabricius-Bjerre er gået bort efter længere tids kamp mod kræftsygdom.
 Foto: Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix

Det fortæller hendes mand, Poul Fabricius-Bjerre, i et Facebook-opslag.

- Mikaela Fabricius-Bjerre eller blot Fia er ikke mere, skriver han.

- Vi er bare så kede af at måtte skrive at Fia er sovet stille ind efter et langt cancerforløb.

Mikaela Fabricius-Bjerre deltog ved OL i 2012 i London. Har har også deltaget ved VM. Ved begge lejligheder har hun repræsenteret Finland.

Hendes navn vil de fleste danskere formentlig kunne genkende. Hun var nemlig gift med danske Poul Fabricius-Bjerre, der er søn af den danske komponist og pianist Bent Fabricius-Bjerre, der gik bort 2020.

Ifølge Ridehesten.com var Mikaela Fabricius-Bjerre bosat i Danmark, hvor han blandt andet drev Sølyst Dressage på Sjælland og var dressurtræner.

Også den danske dressurstjerne Cathrine Laudrup-Dufour har reageret på tabet af dressurrytteren på hendes Instagram.

- På den smukkeste dag i 2023 mistede vi en meget speciel kvinde, starter hun opslaget.

- Det er svært at beskrive, hvor knuste vi er over at have mistet dig. Det er sjældent, man møder en fighter, rytter og ven som dig. Jeg kan ikke beskrive, hvor heldig jeg føler mig, over de sidste års venskab og delte passion for heste, skriver hun.

Hun blev 53 år.

Sponsoreret indhold