Sport3. februar 2023

Michelle Vesterby idømt karantæne: Dømt for doping

Den danske triatlet Michelle Vesterby er blevet idømt karantæne for doping
Triatleterne Camille Pedersen og Michelle Vesterby (th) ankommer til Sport 2019 i Boxen i Herning lørdag den 4. januar 2020. . Nu er Michelle Vesterby dømt for tre måneders karantæne.
Triatleterne Camille Pedersen og Michelle Vesterby (th) ankommer til Sport 2019 i Boxen i Herning lørdag den 4. januar 2020. . Nu er Michelle Vesterby dømt for tre måneders karantæne.
 Foto: Ritzau Scanpix

en danske triatlet Michelle Vesterby holder for tiden pause fra at konkurrere. Men det er ikke kun frivilligt.

I november blev Vesterby idømt en tre måneder lang karantæne efter at være blevet taget i at bruge det forbudte stof terbutalin.

Det skriver TV 2 Sport på baggrund af oplysninger fra Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Vesterby røg i karantæne 10. november, og den udløber derfor om en uge.

Ifølge DIF er det grundet en personfejl, at kendelsen først er blevet offentliggjort i denne uge, skriver TV 2 Sport.

Tidligere fredag skrev Anti Doping Danmark (ADD) på sin hjemmeside, at en unavngiven dansk atlet var blevet idømt karantæne tilbage i november.

39-årige Vesterby annoncerede i marts 2022, at hun satte karrieren på pause, fordi hun ventede sit andet barn. Alligevel er hun blevet dopingtestet.

Her blev det forbudte stof terbutalin, som Vesterby havde fået gennem en astmainhalator, så altså fundet i en prøve.

Brugen af en astmainhalator kræver en medicinsk undtagelse fra antidopingmyndighederne, og Vesterby forklarer, at hun ikke havde fået sin undtagelse forlænget i september 2021.

ADD havde ifølge TV 2 Sport lagt op til, at Vesterby skulle idømmes en to år lang karantæne.

DIF's dopingnævn ligger til grund for kendelsen, at Vesterby reelt havde indstillet karrieren for at få et barn, og at der derfor var tale om uagtsomt indtag af det forbudte stof uden en undtagelse, skriver TV 2 Sport.

Sponsoreret indhold