Sport13. april 2023

Michaela Meijer bryder tavsheden: "Da jeg var lille, blev jeg voldtaget"

Den svenske stangspringer Michaela Meijer bryder nu tavsheden og fortæller, at hun blev voldtaget, da hun var barn af en person helt tæt på hende
Michaela Meijer bryder tavsheden om en ulykkelige barndom, hvor hun blev voldtaget.
Michaela Meijer bryder tavsheden om en ulykkelige barndom, hvor hun blev voldtaget.
 Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix

Svenske Michaela Meijer har nydt stor succes som en af de bedste stangspringere i Europa.

Men det har ikke altid været lige nemt for den i dag 29-årige svensker.

I samarbejde med organisationen Storasyster (storesøster på svensk) står hun nu frem, og fortæller om sin ulykkelige barndom, hvor hun som lille blev voldtaget.

"Da jeg var lille blev jeg voldtaget. Det ord er stadig svært at bruge, det føles som om det ord, tilhører dem, der blev angrebet sent om aftenen i en mørk baggade, men det var ikke sådan for mig," skriver Michaela Meijer i et oplæg på organisationen hjemmeside.

"Men det ord er gjaldt også i mit tilfælde. På politianmeldelsen står der "grov voldtægt af et barn". Men det var ikke i en mørk gyde eller en ukendt gerningsmand. Det var en, alle omkring mig kendte."

Efter voldtægten valgte hun ikke at politianmelde hændelsen. Hun ville ikke såre de mennesker, som der var tættest på hende ved at fortælle, hvad personen i virkeligheden, når ingen andre var i nærheden.

"Men skaden var allerede sket. På et barn. Og det er her, jeg vil hen med denne tekst, ingen, især et lille barn, skal bære eller gå igennem sådan noget, og det gør mig ondt at vide, at du findes derude, jer der ikke har nogen at henvende sig til," skriver Michaela Meijer.

Hun fortæller, at hun bryder tavsheden, så dem, der ikke har nogen at gå til, ikke føler sig alene, og at der er hjælp og støtte at hente.

Organisationen Storasyster findes, så dem, der ikke har nogen at gå til, kan henvende sig til dem og få hjælp, støtte eller blive lyttet til.

Efter afsløringen hylder det svenske atletikforbund også Michaela Meijers mod. Det gør de i en pressemeddelelse.

– Jeg er enormt imponeret over Michaelas mod. Det, at hun kommer ud og fortæller, er både vigtigt og utroligt stærkt. Hun er en kriger, der rejser sig fra en forfærdelig situation, og som nu også er i stand til at fortælle historier. Der er så mange, der bliver udsat, og det er meget vigtigt, at vi tør tale om det, siger forbundskaptajn Kajsa Bergquist og fortsætter.

– Ingen skal skulle opleve, hvad Michaela har været igennem. Ved at hun fortæller kan andre, der bliver udsat, føle sig støttet i, at det ikke behøver at være sådan, at der er en vej ud, og at der også er mennesker og organisationer, der kan hjælpe.

Michaela Meijer er på vej tilbage i topform, efter hun i sommeren 2021 var involveret i en bilulykke.

Sponsoreret indhold