Sport9. januar 2024

Michael Valgren afslører endnu en ulykke: Treårig søn påkørt af bil

2022 var et forfærdeligt år for cykelstjernen, der både styrtede voldsomt selv og oplevede en brutal ulykke med sin søn
Michael Valgren og familien havde et hårdt år i 2022. 
Michael Valgren og familien havde et hårdt år i 2022.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Michael Valgren kunne ikke bevæge sig: Hustruen holdt lægens dom hemmelig

2022 var et kaotisk og hårdt år for Michael Valgren.

I sommeren gik det helt galt for ham på en nedkørsel i løbet Route d´Occitanie. Han styrtede så voldsomt, at det kunne have kostet ham livet.

Det blev starten på en hård periode for den danske cykelstjerne, men det var ikke den eneste ulykke, der ramte familien i den tid.

Valgren og konen Sissels på det tidspunkt treårige søn Axel kom nemlig også galt afsted. Det fortæller parret i TV 2-dokumentaren "Valgren retur".

– Jeg var nærmest ikke kommet hjem fra hospitalet, før han blev kørt halvt ned af en bil på sin cykel og brækkede skinnebenet. VI tænkte "åh nej, det kunne være gået meget værre, end det gik", fortæller Valgren, og uddyber, hvordan treårige Axel var kommet til at køre ind i siden af en bil.

Ulykken kostede sønnen en tur i gips, men ifølge farmand tog den lille knægt det på sejeste manér.

De to ulykker fik dog familien til at træffe en stor beslutning. Turen skulle gå hjem til Danmark efter flere år at have boet i Monaco.

– Vi var flyttet til Danmark uanset hvad, men der var tænkte jeg, at det skulle være nu. Jeg kunne slet ikke overskue tanken om, hvis du var død, og jeg var dernede alene. Nu ville jeg hjem, fortæller hustruen Sissel Valgren Hundahl i programmet.

Michael Valgreen er nogle hårde sæsoner ved at være på vej tilbage mod toppen.

I denne sæson er han tilbage på World Touren for EF Education-Easypost og skal køre flere store cykelløb i løbet af foråret.

Sponsoreret indhold