Sport9. maj 2024

Michael Mortensen måtte opgive Frederik Fetterlein

Michael Mortensens største udfordring som tennistræner, hed Frederik Fetterlein. Og den dag i dag, ærgrer det ham stadig, at fristelserne vandt over talentet
Michael Mortensen har også været træner for blandt andre Li Na og Caroline Wozniacki. 
Michael Mortensen har også været træner for blandt andre Li Na og Caroline Wozniacki.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Michael Mortensen var på vild bytur med svensk tennislegende

Og han har masser erfaring at trække på. Efter sin aktive karriere, vandt den kinesiske tennisspiller, Li Na, en grand slam-titel, med Michael som træner.

Men hans største udfordring som tennistræner, hed Frederik Fetterlein. Og den dag i dag, ærgrer det stadig Michael, at de to ikke fik indfriet Fetterleins potentiale. Det fortæller han i SE og HØRs sportspodcast, Af Banen.

- For det første er han er en herlig person, en skøn person. Jeg holder virkelig meget af ham.

- Problemet er, at når han (Frederik, red.) kom hjem til lille Danmark, så blev der trukket i ham fra alle sider. Så han havde svært ved ligesom at fokusere på opgaven. Frederik skulle man holde i meget, meget kort snor, understreger han.

Frederik var vellidt på touren. Han vandt mennesker med sin charme, udstråling og spillet på banen, og det åbnede mange døre:

- Vi boede på de bedste hoteller, han kendte alle mennesker, alle kom til Frederik. Han er stadig mesterlig til at forføre andre mennesker, fortæller Michael - der også også indrømmer, at han selv blev charmeret af den unge knægt.

Så selvom han blev "stikhamrende tosset" på Fetterlein, og forsøgte at "give ham tørt på", når han mistede fokus på tennissen, så hjalp det lige lidt.

- Det der med at være fokuseret på opgaven, det havde han svært ved, når han var hjemme, og det var bare så trist!

Fristelserne tog over

Michael var fuld af beundring for den unge tennisspiller, Frederik, der nåede op som nummer 72 på verdensranglisten, men det blev aldrig, som de begge havde håbet.

- Han havde det skønneste spil, fantastisk fysik, han var fræk, han var kæk på banen, meget nuanceret i sit spil, men han fik aldrig ligesom indfriet sit store... store potentiale.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-05-07/Stjerner-i-troejen-saeson-3-pressemoede-054-05OCT23_2SL0309.jpg
Frederik Fetterlin har lavet en masse TV - blandt andet med Janni Ree, da de deltog i Stjerner i Trøjen. I dag er Fetterlein også tennistræner i Køge Tennisklub.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Vidste du, at han nok aldrig ville indfri sit potentiale?

- Ja, det gjorde jeg. Og det var jeg rigtig ked af. Jeg vidste, at ligegyldigt hvem, der kom ind over (træner, red.), så ville han søge den vej.

Michael og Frederik endte med at gå hver til sit efter halvandet år. Men de har stadig kontakt i dag, og når snakken falder på sidstnævntes karriere, så er de to enige om, at Frederik kunne og burde have nået op blandt de bedste.

- Det kom til at fylde for meget (TV og fester, red.). Når jeg taler med Frederik i dag, siger han også, at jeg havde jo fuldstændig ret. Han er jo også ked af, at han ikke var lidt mere målrettet og hørte efter. Men det gjorde han bare ikke.

Michael Mortensen arbejder i dag som tenniskommentator og ekspert. Han er stemmen, der guider dig godt gennem de største tennisturneringer på dansk TV. Du kan høre del to af Af Banen med Michael Mortensen her:

Sponsoreret indhold