Sport7. april 2023

Michael Laudrup i fornemt selskab: Her skal han arbejde nu

Har scoret sig et ben hos fodboldorganisationen UEFA som rådgiver
Der er stadig stor efterspørgsel på Michael Laudrups talent. Men i dag er det mere hovedet end benene, der er brug for.
Der er stadig stor efterspørgsel på Michael Laudrups talent. Men i dag er det mere hovedet end benene, der er brug for.
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Tilbudt Stjerneboksning-kamp mod Emil

Zinedine Zidane, Luis Figo, Rio Ferdinand - og så danske Michael Laudrup.

Jo, det er i sandhed fint selskab, at den tidligere danske topspiller kommer i nu, skriver Ekstra Bladet med reference til en artikel i britiske The Times.

Laudrup har nemlig - som de andre kendte spillere - scoret sig et ben hos fodboldorganisationen UEFA. Lønnen er der intet om, men opgaven er at være rådgiver i det såkaldte "The UEFA Football Board".

Og hvis det ender, som det normalt gør i den store pengemaskine, som fodbolden er blevet, falder der nok noget godt af til ham.

Danskeren skal heller ikke frygte, at opgaven tager meget af hans tid.

Der er nemlig ifølge Ekstra Bladet blot et møde om året, hvor sportsstjernerne blandt andet skal tale om reglerne for fremtidens fodboldkampe. Første gang lige efter påske.

Her er hele listen

Gareth Southgate, José Mourinho, Rio Ferdinand, Zinedine Zidane, Carlo Ancelotti, Paolo Maldini, Fabio Capello, Javier Zanetti, Luis Figo, Philipp Lahm, Ronald Koeman, Rafa Benítez, Roberto Martínez, Predrag Mijatovic, Jürgen Klinsmann, Rudi Völler, Petr Cech, Juan Mata and Robbie Keane - og altså Michael Laudrup.

Kilde: Ekstra Bladet/The Times

Sponsoreret indhold